Artikler Anbefalinger til indsatser for fagligt udfordrede i dansk og matematik
Udgivet: 2025
Landets skoler og forvaltninger opfordres til at iværksætte systematiske og evidensbaserede indsatser for fagligt udfordrede elever i dansk og matematik. Et nyt vidensnotat giver konkrete anbefalinger til arbejdet.
Med afsæt i Folketingets bevilling skal landets skoler nu forberede en styrket indsats for de 10 % fagligt mest udfordrede elever i dansk og matematik.
For at understøtte dette arbejde har Nationalt Videncenter for Læsning og Nationalt Videncenter for Læremidler udarbejdet et vidensnotat med anbefalinger til skoler og kommuner.
Anbefalingerne tager afsæt i forskningsbaseret viden og omhandler fire centrale indsatsområder: læsning, matematik, undervisningsdifferentiering og organisering.
Notatet peger på betydningen af:
- tidlig identifikation,
- differentierede undervisningsformer,
- systematisk evaluering
- og et stærkt tværprofessionelt samarbejde.
Intentionen er at sikre målrettede, virkningsfulde tiltag, der løfter de mest udfordrede elever fagligt og styrker deres deltagelse i undervisningsfællesskabet. Videncentre og professionshøjskoler står til rådighed med viden, sparring og samarbejdsmuligheder.
Hent anbefalingerne som pdf